Gemme rapportopsætninger
Det er muligt at gemme alle afgrænsninger der er gjort for at generere en rapport. Dermed slipper man for at gentage de samme begrænsninger senere for at regenerere den samme rapport. Efter at alle begrænsninger er foretaget tryk på Ny/Gem. Man får så en dialog hvor man kan konfigurere den nye rapport som vist nedenfor.
Titel – angiver navnet på rapporten. Det behøver ikke at være et unikt navn.
Beskrivelse – beskrivelse af rapporten.
Delt – angiver om også andre brugere i projektet kan generere rapporten. Selv om rapporten er delt kan kun du og eventuelle administratorer ændre din egen rapport.
Mappe – viser mappestrukturen som rapporten kan lægges i ellers lægges den under Projektrapport noden som angivet med den blå cirkel. Du kan oprette en ny mappe under projektrapporter ved at højreklikke på noden og vælge Ny.
Skabelon – Angiver om rapporten bruger en indbygget rapportskabelon eller om den bruger sin egen rapportskabelon lavet f.eks. i XF Designer. Brugervejledning til brug af XF Designer kan downloades her.
For at generere den nye rapport vælg den og tryk på Generer knappen. For at ændre konfigurering af rapporten tryk på Ændre knappen. Det er ikke muligt at ændre de gemte begrænsninger på rapporten, dvs. det der vises gråtonet. I stedet må du lave en ny rapport.
Kopiere projektrapporter
For at kopiere en prædefineret projektrapport: Højreklik på den rapport du ønsker at kopiere og vælg «Lav kopi».