Tillægsartikler
En artikel kan bestå af andre artikler ved at få tilknyttet tillægsartikler. Hensigten med det er at kunne opbygge en hovedartikel af flere andre selvstændige artikler sådan at man kan specificere og bruge delene, samt sætte flere sammen, og betegne at disse tilsammen udgør en enhed. Når man så senere lægger hovedartiklen ind i et rum, vil alle tillæggsartiklerne automatisk følge med.
Når man tilføjer en tillægsartikel til en artikel kan man vælge om denne tillægsartikel skal mængdeberegnes eller ikke. Hvis man vælger at tillægsartiklen skal mængdeberegnes vil den blive medregnet som en netto forekomst i rummet. Dette vil igen føre til at prisen på tillægsartiklen vil blive taget med i omkostningsberegningen af rummet sammen med prisen på hovedartiklen. Det vil i de fleste sådanne tilfælde være hensigtsmæssigt at sætte prisen på hovedartiklen til nul. Hvis man imidlertid siger at tillægsartiklen ikke skal mængdeberegnes vil artiklen ikke have nogen nettoforekomster, kun brutto, som igen fører til at udgiften ikke ikke vil tælle med i regnskabet. Formålet med det er, at man ved ikke at mængdeberegne tillægsartiklerne nøjes med at prissætte hovedartiklen og derfor ikke behøver at detailprissætte tillægsartiklerne. Dette vil også medføre at når man skal købe hovedartiklen vil man købe den som en enhed og ikke som enkeltdele fordi disse ikke har nogen netto forekomster. Hvis man ønsker at købe og prissætte delene hver for sig, kan man mængdeberegne disse. Man kan også vælge at mængdeberegne nogen af tillægsartiklerne og ikke andre.
Arbejde med tillægsartikler
Panelet for visning af tillægsartikler er tilgængelig fra fanen Visninger. Tilføj gerne panelet til artikeloversigten;
Valg for tillægsartikler
Fra værktøjsmenuen har du følgende valg for tillægsartikler:
Ny tillægsartikel: Opretter en ny tillægsartikel til den valgte artikel. Du vil få vist en dialog hvor du skal vælge en anden artikel du vil tilknytte som tillægsartikel. Der skal altså være en eksisterende tillægsartikel i artikeloversigten for at den kan knyttes til en anden artikel.
Slet tillægsartikel: Fjerner den valgte tillægsartikel fra hovedartiklen.
Kopier fra: Kopierer en liste over tillægsartikler fra en anden artikel.
Ændre antal tillægsartikler
For at ændre antallet af en tillægsartikel kan du markere den i listen i tillægsartikelpanelet. Når du gør det vil du se at egenskaberne for tillægsartiklen vises i egenskabspanelet. For en tillægsartikel kan du her opdatere dens antal og bestemme om tillægsartiklen skal mængdeberegnes eller ikke:
Udskifte tillægsartikler i rum
Når man benytter tillægsartikler har man mulighed for at udskifte en tillægsartikel til en anden variant uden at være nødsaget til at lave ekstra "pakker" med tillægsartikler. Det giver fleksibilitet og medvirker til at man kan holde antallet af tillægsartikler på et minimum.
For at udskifte en tillægsartikel i et rum skal man benytte samme fremgangsmåde som for hoved- og underartikler. Hvis man opretter en artikel og til den knytter en tillægsartikel som f.eks. har to underartikler, kan man skifte mellem disse tre i alle rum hvor artiklen er anvendt. Der hvor du sætter en hovedartikel ind vil artiklens tillægsartikel eller en underartikel af tillægsartiklen altid følge med ind i rummet.
Lad os forestille os at et projekt laver en artikel som hedder «Kontorarbejdsplads». Denne kontorarbejdsplads indeholder alt det en kontorarbejdsplads skal indeholde, det er lagt ind som tillægsartikler. Men man ved f.eks. ikke om brugerne ønsker kontorstole med eller uden armlæn. Løsningen er at lave en generel stol med f.eks. to underartikler. En med armlæn og uden. Den generelle stol kan lægges som underartikel til kontorarbejdspladsen. Når kontorarbejdspladserne er placeret rundt om i byggeriet kan man derefter gå ind i rummene og skifte fra den generelle stol til en mere specifik.
En tillægsartikel kan skiftes ud med en anden underartikel eller hovedartikel for alle afledte og unikke udstyrslister. Men det er ikke muligt i udstyrslister fra standardrum.
Tillægsartikler som egenskaber til en artikel
For at forenkle processen med at knytte tillægsartikler til en artikel kan man oprette pull-downmenuer til artiklerne. Det er det vi kalder «Tillægsartikler som egenskaber til en artikel». Pull-downmenuer skal defineres af en administrator under Administration->Indstillinger->Udstyr->Kategorier for tillægsartikler. Den første del af denne guide henvender sig derfor mod administrator-brugere der kan lave pull-downmenuer som er tilgængelige på artiklerne.
Lad os først tage et enkelt eksempel. Vi ønsker at tilknytte stof til en stol. Stoffet ønsker vi at knytte til stolen ved at vælge det fra en pull-downmenu direkte i artiklen. Det første der skal gøres er at oprette en kategori for tillægsartikler:
Navn: Navn på egenskaben/pull-downmenuen som bliver vist for artiklen
Artikelgruppe: Her kan du angive en artikelgruppe i artikelregisteret. Når du angiver en artikelgruppe vil alle artikler indenfor gruppen komme frem som alternativer i pull-downmenuer på artiklen. I dette eksempel har vi allerede oprettet en artikelgruppe som hedder 102.08: Stof.
Det næste vi skal gøre er at åbne artikelregistret og bestemme hvilke artikler vores nye Stof/kvalitet egenskab skal være synlig for. Jeg vælger i dette eksempel at sætte det på gruppen Møderumstol:
Jeg ønsker at Stof/kvalitet egenskaben skal gælde for alle artikler i artikelgruppe 102.03 – Møderumstol
I egenskaberne til artikelgruppen vælger jeg '…' og finder egenskaben vi lavede i administrationsindstillingen og tilføjer det her.
Marker så en artikel i artikelgruppen og resultatet er et nyt parameter i form af en pull-downmenu hvor vi nu kan vælge hvilken artikel vi ønsker at tilføje som tillægsartikel under overskriften Dele/tillæg:
Hvis vi henter tillægsartikelpanelet frem for at kontrollere, skal det også her fremgå at der er tilføjet en tillægsartikel til den valgte artikel. I dette tilfælle har vi tilføjet 102.08.002 – Blå hamp som tillægsartikel:
Tillægsartikler som egenskaber til en artikel er altså en alternativ måde at sammenknytte artikler med tillægsartikler og kan benyttes til at forenkle udstyrsplanlægning af forskellige typer udstyr. Men konceptet kommer bedst til sin ret når vi nærmer os mere avancerede typer udstyr med forskellige slags bestanddele som f.eks. døre.
Døre er en kompleks udstyrsenhed i den forstand at der som regel er flere aktører som har en mening om krav, geometri og bestanddele som beslag, låsemekanismer, automatik osv. I dette eksempel ser vi nærmere på hvordan vi kan håndtere bestanddele til døre ved hjælp af tillægsartikler som egenskaber på en dørartikel.
I billedet nedenfor kan du se et eksempel på organisering af dørtyper og bestanddele i forskellige artikelgrupper:
Her har vi samlet både dørtyper og forskellige bestanddele under hovedgruppe 8 – Døre. Dette er kun et eksempel på organisering, det står naturligvis projekterne frit at vælge en anden (og bedre?) inddeling. Her har vi oprettet nogle artikler for døre, hvor f.eks. 801.001 – Svingdør har fået tildelt en tillægsartikel, 802.01.001 - Beslagsæt 1. Beslagsættet har også tillægsartikler, dvs. beslagkomponeter som er indeholdt i dette beslagsæt. Det vi nu ønsker at opnå er at oprette alle beslagpakker som egenskaber til dørtyperne.
Igen starter vi i administrationsindstillingen hvor vi skal oprette de egenskaber vi ønsker at føje til dørene. I eksempet nedenfor har jeg oprettet fire kategorier: Beslag, Låsesæt, Karm og Adgangskontrol. Derefter er hver kategori knyttet til den korrekte artikelgruppe i artikelregisteret.
Derefter gentager vi processen fra forrige eksempel, vi går denne gang til artikelgruppe 8 – Døre og knytter kategorierne til artikelgruppen. Vi siger da i praksis at vi ønsker at de kategorier vi har oprettet i administrationsindstillingerne skal være synlige for alle artikler (dvs. døre) i artikelgruppe 8 – Døre:
Resultatet er at vi nu kan markere en dørtype i listen og benytte pull-downmenuer til at definere bestandele til døre. Når tillægsartiklerne også indeholder tillægsartikler er dette en effektiv måde at arbejde på:
For en videopræsentation af at arbejde med tillægsartikler som egenskaber ift. at arbejde med døre anbefaler vi at kigge på denne video.