Document toolboxDocument toolbox

Tilpasning af brugergrænsefladen i artikeloversigten

Ændre placering af informationspaneler

Som tidligere nævnt kan man selv justere brugergrænsefladen i artikelregistret. Brugere kan have forskellige behov for hvilken information de ønsker at se. Man kan derfor selv bestemme hvilke informationspaneler man ønsker synlige, samt hvor de skal placeres i artikeloversigten.

For at flytte et panel kan man klikke på panelets overskrift og trække det væk fra den nuværende position. Når det er gjort løsrives panelet fra den oprindelige position og du kan nu frit vælge en anden placering.

Når du trækker panelet henover et andet panel vil der dukke en lokalisator op som hjælper dig med at placere panelet korrekt i forhold til eksisterende paneler.

Hold museknappen nede mens du trækker panelet og musemarkøren hen til en af pilene i lokalisatoren, du får nu en gul markering som viser hvor du vil placere panelet. Slip højre museknap for at placere panelet i det foreslåede område. Ikke tilfreds med placeringen? Så prøv igen.




Ønsker du at placere et panel lige ved siden af artikeloversigten sådan at det dækker hele den vertikale plads kan du benytte pil-ikonet som dukker op helt til højre i artikeloversigten når du trækker et panel.

Tilføje et nyt informationspanel

For at tilføje nye paneler i brugergrænsefladen kan du gå til fanen Visninger:




Fra Visninger kan du benytte afkrydsningsfelterne for at føje nye paneler til brugergrænsefladen eller nulstille brugerfladen til standardopsætningen. Når du klikker på et af felterne, f.eks. Specifikationer vil dette dukke op i sit eget panel som du så kan placere i artikeloversigten.

Placere et panel udenfor artikeloversigten

Det er nemt at bevare et løsrevet panel og f.eks. flytte det over til en anden skærm, hvis du arbejder på to skærme. Det kan f.eks. være særlig aktuelt hvis der er noget du altid ønsker at have tilgængeligt og for at få bedre plads. Et andet tip er at flytte en 3D visning af layoutet over på en anden skærm, sådan at du kan arbejde med data indenfor rammerne af artikelregisteret, mens du samtidig kan se visualiseringen af layoutet på den anden skærm:

Eksempel på at beholde et panel på ydersiden af artikeloversigten
Eksempel på at beholde et panel på ydersiden af artikeloversigten

Fjerne informationspanel

For at fjerne et panel kan du benytte X symbolet til højre for paneloverskriften:




De tilbageblevne paneler vil da automatisk tilpasse sig et større område.

 

TIP: Du kan ændre de kolonner du ønsker at se i alle lister ved at højreklikke i listen og vælge Tilføj/fjern kolonner, eller vælge «Tilføj/fjern kolonner» fra fanen «Visninger» i værktøjsmenuen.