Versions Compared

Key

  • This line was added.
  • This line was removed.
  • Formatting was changed.

I rumlisten er der to faner; Funktioner og Grupper. Under Funktioner er rummene struktureret efter hvilken funktion de hører til. Under Grupper har projektet mulighed for at gruppere rum efter andre kriterier som for eksempel brugergrupper, sikkerhedszoner og lejere. Andre eksempler på gruppetyper kan være byggefase, etage, fløj etc. Der findes ingen begrænsning i programmet for hvor mange grupper eller hvilke typer grupper som kan oprettes. Grupper er derfor et fleksibelt værktøj for projekter som ønsker at gruppere og have overblik over rum baseret på andre kriterier end funktionsstrukturen.

Oprette gruppetype

Gruppetyper og grupper oprettes i fanen "Grupper" som ligger ved siden af "Funktioner" i rumlisten. For at oprette en ny gruppetype højreklik på "Grupper" og vælg "Ny gruppetype". Derefter navngives gruppetypen. I vinduet til højre findes to faner: Gruppetype og Rum. Under gruppetype kan du angive en beskrivelse af gruppetypen, klassificering (se vejledning i IFC støtte i dRofus->Grupper), og de tilknyttede RFP-krav til gruppen. Rumgrupper og -krav er nærmere forklaret i kapitel 7.7.

Oprette gruppe

For at oprette en gruppe højreklik på gruppetypen og vælg Ny gruppe og giv den et navn. I vinduet til højre findes der nu to forskellige faner. Rum fanen giver dig en oversigt over hvilke rum som er knyttet til den gruppe du har markeret. Nederst i vinduet vises en opsummering af antal rum og areal for de rum som er knyttet til gruppen. I næste fane vises de RFP felter som er defineret til gruppen. Mere om grupper og krav er forklaret i kapitel 7.7

Oversigt over grupper

Når du har opmærksomheden på en gruppetype i træstukturen vil du udover egenskaberne for denne type få en oversigt over grupperne på højre side. Her summeres antal rum og areal for alle grupperne samt gives mulighed for at angive en reference og farve for hver gruppe. Dette er mest interessant ved brug i kombination med IFC/BIM (se vejledning for IFC støtte i dRofus->Grupper)

Knytte rum til grupper

Når grupperne er oprettet resterer der at knytte rum til de forskellige grupper. Dette kan gøres på forskellige måder:

...

Bemærk: Et rum kan kun ligge i en gruppe indenfor samme gruppetype, men kan ligge i flere forskellige grupper så længe grupperne ligger i forskellige gruppetyper.

Grupper i rapporter

Når du har grupperet rummene er der flere forskellige rapporter som kan genereres for de forskellige grupper. Det gælder for eksempel rapporten for Udstyr i rum, RFP – Rumfunktionsprogram, Rumbehandlingsskema, Omkostningskalkule per rumgruppe m.m.
Eksempel: Lad os sige at et projekt skal finde den budgetterede værdi på udstyr i forskellige områder af byggeriet. Man kan da oprette en gruppetype og f.eks. kalde den "Budget", oprette grupper under denne gruppetype med navn på de forskellige områder og derefter knytte rum til grupperne. Gå derefter til Rapporter og eksporter->Kalkuler->Omkostningsskalkule per rum, vælg gruppetype "Budget" og generer.