Skip to end of metadata
Go to start of metadata

You are viewing an old version of this page. View the current version.

Compare with Current View Page History

Version 1 Current »

Når du vælger en funktion i funktions- og rumvisningen eller i et diagram så vil dens egenskaber vises i egenskabsvisningen som vist i figuren nedenfor. Ved at klikke på den farvelagte knap under funktionsnavnet vises en dialog som lader dig vælge farve til funktionen. Denne farve bruges som baggrundsfarve for alle figurer i denne funktion i alle diagrammer for at give den et konsistent udseende.

Figur 31 Egenskaber for en funktion
Planlagte arealer
Planlagte arealer bruges i en tidlig fase i et projekt for at planlægge arealerne til en funktion. Disse værdier er helt uafhængige af værdier i andre funktioner og bliver ikke summeret på nogen måde.
Planlagt brutto angiver det planlagte bruttoareal for funktionen. Planlagt netto angiver det planlagte nettoareal til funktionen. Planlagt brutto/netto faktor angiver værdien af planlagt bruttoareal delt med planlagt nettoareal. Du kan angive planlagt brutto og få udregnet planlagt brutto/netto faktor eller angive faktoren og få udregnet planlagt brutto. Klik på hængelås ikonet for at låse eller åbne for værdien. En låst værdi bliver automatisk regnet ud på basis af de to andre værdier.
Summerede arealer
Summerede arealer bliver udregnet på basis af værdierne af eventuelle underfunktioner og rum.
Summeret netto angiver det summerede nettoareal af funktionen. Dersom funktionen har en eller flere underfunktioner angiver summeret netto summen af nettoarealerne i alle underfunktionerne. Dersom funktionen har et eller flere rum angiver summeret netto summen af det programmerede areal for alle rummene. Hvis funktionen hverken har rum eller underfunktioner angiver summeret netto funktionens programmerede nettoareal.
Summeret brutto er summeret netto multipliceret med summeret brutto/netto faktor. Dersom du ændrer summeret brutto/netto faktor og funktionen har underfunktioner ændres også summeret brutto/netto faktor tilsvarende for alle underfunktionerne.
Størrelsen på funktionsfiguren
Størrelsen på en funktionsfigur i et diagram afhænger af funktionens summerede nettoareal. Denne kan kun ændres hvis funktionen ikke har hverken rum eller underfunktioner. I så fald kan du enten angive et nummer for programmeret netto eller trække i håndtagene til funktionsfiguren i et diagram.
'Lås figurareal' knappen kontrollerer om du kan ændre figuren til funktionen i diagrammet uden at ændre dens summerede nettoareal. Når arealet er låst kan du kun ændre enten højden eller bredden på funktionsfiguren.
Listen nederst i egenskabsvisningen viser alle kravene mellem funktionen og en anden funktion eller rum. Ved at højreklikke på et krav i listen kan du tilføje kravet i det gældende diagram, fjerne det fra det gældende diagram eller slette det. Når et krav fjernes fra et diagram eksisterer det fortsat og kan blive lagt ind igen i det samme eller et andet diagram.

  • No labels